Efterspørgslen på penge

Lån

Pengeefterspørgslen bestemmes eller husholdningernes behov for at holde aktiver som penge er forbundet med det private forbrug af varer og tjenester og Borgernes ønske om at sammensætte en portefølje af investeringsobjekter. Pengeefterspørgslen indeholder tre motiver. Vil du vide mere om penge og lån, så læs med her.

Transaktionsmotivet

Denne del af efterspørgslen omfatter den del af en husstandsindkomst, der går til betalinger af dagligvarer, hvor borgerne ideelt set holder penge for at kunne dække det daglige behov for indkøb af varer og tjenester. Man kunne selvfølgeligt godt forestille sig, at man så gemmer på et beløb der netop svarer til de daglige indkøb.

Hvis indkomsten efter skat og opsparing f.eks. er 22.500, ’tærer’ man dagligt på sin kassebeholdning af disponible kroner med ca. 750 kr. frem til den sidste dag i en måned på 30 dage hvor indkomsten står i nul. I praksis har betalingssædvanerne dog ændret sig så meget, at en sådan måde at anskue det på er misvisende. Ligesom husholdningerne måske foretrækker at bruge nogle af pengene på noget andet end dagligvarer.
Forsigtighedsmotivet.

Endvidere må det antages at man henlægger penge til uforudsete udgifter, så et fast tidsskema for lige store betalinger kan hurtigt væltes hvis ’man trækker et af de uventede kort i ’matadorspillet’. Sygdom, arbejdsløshed, reparationer kræver at man holder ekstrakasse for at kunne imødegå disse hændelser.
Spekulationsmotivet.

Man vil som investor i forskellige former for afkast søge at sprede sin risiko fremfor at ’samle alle æggene i samme kurv’. Derfor sammensættes en portefølje af forskellige investeringsobjekter så bredt muligt spændende over penge på rente, obligationer med forskellige løbetider, pantebreve, aktier, valuta, futures, optioner (derivater), guld og ædelmetaller, ægte tæpper, malerier etc. etc..
For finansielle aktiver, f.eks. en obligation med en uendelig løbetid gælder det at værdien varierer over tid hvilket påvirker den effektive rente:

Hvis renten er 10 %, den pålydende kurs er 100 kr., mens den sælges til debitor for 50 kr. bliver den effektive rente. Stiger kursen til 75 kr. fås et fald i den effektive rente

Omvendt ville en faldende kurs indebære at den effektive rente ville stige. Det ses at kurs og obligationsrente bevæger sig modsat hinanden. Havde obligationen en endelig løbetid indeholder den samlede gevinst dels renten dels kursgevinsten ved udtrækningen af obligationen. Det der bestemmer om borgerne vil holde kasse til transaktions- eller beredskabsformål eller obligationer er bestemt af renteforventningerne. Hvis man forventer en højere rente end normalt (og en lavere kurs) vil man holde obligationer i stedet for penge og vise versa.

Kilde: Låneportalen Smart Lån Danmark

Be the first to comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*