Få en webshop

Webshop

Hvis du går rundt med en lille iværksætter i maven og måske endda har en særlig interesse inden for en branche eller en produkttype, har du måske overvejet, om du skal gøre det til din levevej at sælge gennem en webshop. Det kan også være, at du er kunstner, alternativ behandler eller ekspert i tekniske løsninger eller coaching. I alle tilfælde kan du tjene penge på at have en webshop med direkte salg af dine ydelser eller produkter. En webshop har åbent 24 timer i døgnet og er ikke afhængig af vind og vejr. Den koster ikke dyr husleje, og du skal ikke bruge tid på at rydde op og gøre rent eller på at lave udstillinger i din forretning. Til gengæld skal du sørge for, at den er indbydende rent grafisk! Det heldige er så, at når først du har designet på plads, er der som regel et minimum af vedligehold, og du kan nøjes med at opdatere dine varegrupper og tilbud.

CMS

Sørg for at få en webshop, der bruger et CMS-system, så du ikke skal betale en webdesigner eller være god til at kode, hver gang du vil lave en ændring. Og hvis du sælger mere end én produkttype, så vil der være mange ændringer i din shop i løbet af en almindelige måned. Du skal også selv kunne ændre på teksten eller lægge et nyt billede ind, og har I købt ind til et knald-tilbud, skal du eller en af dine ansatte også let og ubesværet kunne rette på din webshop, uden at være nødt til at have supporten i røret. Især for de mindre virksomheder er det irriterende at skulle bruge tid på at sidde og rode med koder og lignende; vigtig tid, som man kunne bruge på at pakke og sende kundernes varer eller være ude og finde nye spændende produkter. Med mindre du er mest tryg ved det engelske sprog, så sørg også for at få en løsning på dansk. Selvom dit engelske måske er habilt nok, så kan der være nogle fagtermer, som ikke giver mening, og der kan være nogle moduler, der automatisk viser teksten på engelsk. Så skal du have det oversat alligevel, fordi du ikke kan være sikker på, at dine potentielle kunder forstår engelsk. Og hvis de ikke forstår, hvad de køber, eller især hvad de accepterer af betingelser, kan du være helt sikker på, at det ikke bliver hos dig, de gør deres endelige køb.