
Jeg vågnede i morges og var så glad – for solen skinnede og der var blå himmel. Nu har vi været så vant til dårligt vejr, blæst og regn, hvorfor sommerens komme virker som lidt af et mirakel. Jeg er nemlig noget så træt af det tunge overtøj, de lange bukser og varme trøjer. Jeg elsker vinterens herremode – men nu har det efterhånden stået på lidt for længe.
Det er derfor en kæmpe lykke for en modemand som jeg, at shortsene og poloerne skal luftes. Jeg trænger dog gevaldigt til at få skiftet ud i min garderobe; og derfor er jeg på jagt efter nyt modetøj til mænd. I dette blogindlæg kan du læse lidt om, hvad jeg gerne vil have investeret i – og hvad jeg tror, der bliver kendetegnende for sommerens mode.
Polo og chino shorts
Hvis der er en ting, som jeg mener du absolut skal investere i til sommerens komme, så er det en polo t-shirt. Poloen er nemlig blevet utroligt populær igen, og der findes rigtigt mange fede mærker, der hver især kommer med deres bud på, hvordan polo shirten skal se ud.
En af mine favoritter er danske Liebhaveri, der laver nogle fede nyfortolkninger af poloen. Der er ikke så meget spræl over deres designs, men det synes jeg heller ikke der skal være, når det kommer til poloer. Her må den klassiske herremode gerne slå igennem; for der skal være fokus på rene linjer og kvalitet.
Men du kan naturligvis ikke kun gå rundt i en polo – der skal også lidt klæder på benene. Her falder mit valg på de klassiske chino (eller lærred som det også kaldes) shorts. Det er ikke så moderne med de helt korte shorts længere, og chino shorts er væsentligt mere stilrene i deres udtryk, end eksempelvis denim shorts.
For mig at se, så er den perfekte kombination til sommeren chino shorts og polo t-shirts. Det er traditionel herremode, og det er et godt eksempel på elegance, der møder moderne og trendy modetøj. Hvad skal du have investeret i af modetøj til sommervejret?