
Er du også ved at være træt af vinteren? For det er jeg så sandelig. Nu kan det snart være nok med koldt vejr, sne og andet træls. Det ser desværre ikke ud til, at vi får sommer tidligt i år – men for hver dag der går, kommer vi trods alt tættere på og tættere på.
Da efterårets og vinterens mode gjorde sit indtog, glædede jeg mig faktisk. Jeg kan godt lide de mørke jordfarver, flotte vinterjakker og støvler – men nu synes jeg, at det har stået på længe nok. Man kan nærmest ikke undgå at få en vinterdepression, når man er tvunget til at pakke sig ind som en nyfødt, for bare at gå ned til kiosken.
Men, nok snak om vinter og dårlig stemning. Nu skal det nemlig handle lidt om mine forventninger til sommerens mode. Jeg har nemlig store håb til netbutikkerne, og jeg har på fornemmelsen at vi kan glæde os til farver og print.
Det bliver moderne
Det er naturligvis altid svær at spå, men jeg kan komme med nogle forsigtige bud på sommerens trends. Jeg har nemlig fulgt lidt med rundt omkring, og jeg har læst et blogindlæg fra netbutikken 2trendy, der har snakket med nogle mode-mænd.
Jeg tror, at vi får masser af farver at se. Sidste år var det meget moderne med print, og det bliver det også i år. Så hvis du har en masse kortærmede skjorter på lager fra sidste år, så er det bare med at finde dem frem igen. Lige nu er der masser af udsalg overalt, så det kunne være en ide at investere i et par smarte og kulørte skjorter.
En ting du også skal have fat i, er en lækker blazer. Det bliver nemlig det store hit til sommer – selvom en blazer ikke, traditionelt set, er sommertøj. Men en lækker blazer passer til stort set alt – og sammen med et par cowboyshorts er det også ret fedt.
Slutteligt tror jeg, at vi ser mange kollektioner, der bruger farverne rød og orange. Det er helt klart sommerfarver, og det bliver spændende at se, hvad designerne finder på.