For et år siden, ved den her tid var vi meget bekymrede. Vores datter var lige blevet sendt på efterskole. Det var en stor omvæltning i vores hverdag. Hun havde selv ønsket at komme lidt væk fra familien og hverdagen. Hun var dog ikke klar til at komme i gymnasiet. Hun mente, at hun havde brug for at få lov til at lave andre ting end blot at læse og terpe.
Hun valgte derfor at tage på en teater og drama efterskole, hvor hun kunne prøve kræfter med skuespil, dans og sang. Hun synger godt og har da også fået mange tilbud om at synge i bands. Et eller andet sted drømmer hun om at kunne leve af sine kunstneriske evner.
Kunne hun klare det?
Vores bekymring lå ikke så meget i, at hun ville binde sig i et år til at lave skuespil. Det er ok. Nej, bekymringen lå i, at vi simpelthen ikke var sikre på, at hun var godt nok rustet til at stå på egne ben. Det her med at stå op til tiden fx har været en kamp at lære hende. Og vi var bekymrede for, at hun ville gå de vilde veje, som helt unge sommetider gør. Nu skulle hun til selv at sørge for at komme op om morgenen. Hun skulle deltage i rengøring og madlavning. Hun skulle til at tage ansvar. Det var vores bekymring. Vi har altid forsøgt at beskytte hende mest muligt og nu skulle så flytte hjemmefra.
Svære dage
De første dage var da også svære for hende. Hun ringede hjem og fortalte, at hun havde det svært med at finde sig i at dele badeværelset med andre. Hun fortalte også, at de har nogle regler for, hvornår man skal være i seng på skolen. Vi forsøgte at opmuntre hende ved at sige, at det bare er et spørgsmål om at have tillid til de andre og stole på, at de også har det på samme måde. Så løser det sig. Det var meget mod vores vilje at sige sådan til hende. Vi havde jo mest lyst til at køre op til skolen og hente hende hjem, så hun ikke skulle gå og være ked af det – og måske også bange.
Der gik en god uges tid, hvor vi talte i telefon med hende flere gange hver dag. Ganske langsomt kunne vi forstå, at det begyndte at blive bedre for hende. Hun havde fundet et par gode kammerater, og de havde fået lov til at danne en gruppe, hvor de selv skriver teaterstykker, komponerer musik. Hun var ved at vænne sig til at dele badeværelse og være med til huslige aktiviteter. En eftermiddag, hvor vi talte sammen for 3. gang den dag, sagde hun faktisk, at vi ikke skulle ringe til hende dagen efter. Hun lovede, at hvis der var noget, hun var ked af, så skulle hun ringe til os. Det gjorde hun ikke. Vi hørte ikke fra hende i 3 dage. Men så ringede hun og fortalte os, at hun har det godt, og at hun er glad.
Hendes version
Skolestarten er gået godt. Vi ankom og blev indkvarteret på skolens værelser, og så blev vi budt velkommen af lederen. En fin fyr. Meget sjov og livlig at høre på. Han fortalte os om reglerne, de har, og om, hvordan vi skal organisere vores hverdag. Han viste os også billeder fra sidste år, hvor de havde lavet en kæmpe forestilling.
Jeg sad ved siden af en pige, som var rigtig sød at snakke med. Hun kommer fra Jylland og synes, at hun er lidt langt væk fra sine forældre. Jeg fortalte hende, at jeg selv kommer fra København, og at jeg selv havde valgt at komme på drama efterskole ( https://naae.dk/ ), fordi jeg elsker teateret. Det gør mine forældre også. Min far er skuespiller og er ret kendt. Min mor er operasangerinde, så jeg er ligesom vokset op bag scenen på et teater. Vi talte meget godt sammen. Hun er rigtig sød, men jeg kan mærke, at hun er meget genert. Jeg spurgte hende om, hvorfor hun var kommet på efterskole.
Mobning
Hun sagde, at hun var kommet, fordi hun var blevet moppet i sin klasse. Hun fortalte, at hun ikke er sådan helt in, og at de andre holdt hende ude fra alt, hvad de lavede sammen. Det gør mig altid ked af det at høre om andre, der bliver moppet. I min egen klasse var der også en pige, som blev moppet. Ligegyldigt, hvad hun gjorde, så var der bare nogen, der drillede hende hele tiden. De skrev også grimme ting om hende på Facebook.
Det spurgte jeg pigen, om hun havde oplevet. Og hun svarede, at det er en af grundene til, at hendes forældre foreslog hende at komme på efterskole. Der var nogen, der havde skrevet, at hun er dum og ækel. Hun fortalte også, at hun ikke selv havde valgt at komme på drama efterskolen, men at hendes forældre havde foreslået hende det, fordi de synes, at hun har et stort talent for at synge. Så hun havde sagt ok, men egentlig var hun lidt ligeglad. Bare det at komme væk fra de andre i skolen var det vigtigste for hende. Hun har valgt at gå på musiklinjen, så vi kommer ikke i samme klasse hver dag. Men vi ses sikkert til dansk og matematik.
Skuespil
Selv skal jeg gå på skuespils-linjen. Jeg glæder mig hver dag til, at vi skal have undervisning. Det er sjovt. Vi har fået at vide, at vi skal arbejde tæt sammen med dem, der går på musiklinjen, fordi vi skal selv lave en forestilling til foråret. Det bliver spændende.
Nu, hvor vi er nogle uger inde i forløbet, er det blevet hverdag. Pigen, som jeg talte med, er rigtig populær. Vi taler sammen hver dag i vores fritid, og vi har aftalt, at når vi får mulighed for det, så skal vi besøge hinanden hjemme hos os selv.
Mine forældre har sagt, at jeg gerne må besøge hende først, men så skal hun komme med mig, næste gang, vi har mulighed for at komme hjem.
