Herhjemme hos mig er der en stor glæde ved at rejse. Min mand og jeg tager ofte på små ture. Vi er især glade for at komme på små smutture til forskellige storbyer rundt omkring i Europa. Men vi er da heller ikke bange for at tage længere væk og i længere tid. Det kræver blot, at vi kan koordinere det med fridagene og vores jobs. Som regel møder vi ikke problemer.
Julen i Berlin
For en lille måneds tid siden havde vi fundet nogle billige flybilletter til Berlin. Det er en fed by at besøge. Og fordi det var december måned, så var det en ekstra god oplevelse. Der var små julemarkeder rundt omkring i byen, hvor man kunne købe små gaver drikke gløgg og spise stollenbrot, hvis man kan lide den slags.
Jeg bryder mig i forvejen ikke om tørrede frugter, så det er ikke lige det. jeg spiser med et glas gløgg. Min kæreste er derimod helt vild med det og fabler om, at vi skal til Dresden engang, fordi han har hørt, at det er der, at de der Stollen kommer fra.
Men som sagt, det var så fedt at være i Berlin. Vi kunne godt mærke, at det er en stor kosmopolitisk by. Der sker så mange ting. Både på den kulturelle front, den økonomiske og på det sociale. Det er en spændende by. Det er det, vi godt kan lide ved at rejse. I år har vi derfor sat os det mål, at vi skal på en lang weekend til en europæisk storby hver anden måned.
Paris i februar
Og vi har allerede besluttet, hvor vi skal hen i februar. Og vi er i gang med at lede efter billige flybilletter til Paris. Det er nemlig planen, at vi skal dertil. Hvor vi så skal hen i april, det må vi så finde ud af, når vi er i Paris. Det bliver muligvis Dresden – dog udenfor sæsonen for stollenbrot.