Jeg holder det ikke ud. Den er gal med ryggen igen. Det er altså noget skidt. I morges kunne jeg dårligt vende mig i sengen, så jeg kunne komme ud af den. Hver gang jeg forsøgte, var der et muskelsæt, der nægtede at samarbejde med resten af min krop. Det gjorde svimlende ondt. Efter at have kæmpet med projektet ”Stå op” i nogle minutter kom jeg så langt, at jeg kunne sidde på sengen. Men der gik godt nok noget tid, inden jeg turde rejse mig. Det lykkedes. Med smerter. Efter at være kommet på benene skulle jeg ligesom røre mig lidt. Gå lidt frem og tilbage i soveværelset. Bøje mig langsomt for at få mine pyjamasbukser af og forsigtig gå i bad.
Bekymret
Selvom jeg ikke kunne mærke noget som helst efter mig morgenbad, så var jeg da lidt bekymret. Jeg var i fuld vigør igen. Men det holder ikke. Jeg kan ikke gå rundt og være bange for at få smerter. Jeg skal have undersøgt, hvad der er galt med min ryg. Er det en nerve, der er kommet i klemme et eller andet sted? Er det bare, fordi jeg ikke er i god form? Eller er der noget andet, som skal behandles nu? Nu har jeg det sådan, at jeg ikke er så glad for at gå til lægen. Jeg er meget mistroisk over for dem. Har hørt så mange historier om forkerte diagnoser, fejlbehandlinger og alt for dyre regninger bagefter.
En god fysioterapeut
Faktisk så har jeg mere tiltro til andre behandlere inden for helse- og sundhedsområdet. Det er meget nemmere for mig at gå til en kiropraktor eller en fysioterapeut i Valby, end det er at gå til en læge i Valby. Måske er det noget pjat. Jeg har det bare på den måde.
Jeg skal derfor hurtigst muligt finde et sted, der tilbyder fysioterapi i København. Det behøver ikke nødvendigvis at være i Valby bare, fordi jeg bor her. Og hvis den fysioterapeut jeg henvender mig til, siger, at jeg først bør gå til lægen, ja så må jeg bide i det sure æble og gøre det.
Jeg er bestemt ikke glad for tanken om flere undersøgelser hos lægerne. Det huer mig slet ikke at skulle gå til fysioterapi, hvis det er løsningen. På den anden side: De rygsmerter, jeg har, må jeg se at komme af med. Koste, hvad det vil. Det kan ikke være meningen, at jeg skal knække samme af smerte, inden min dag begynder hver dag.
Skal have det afklaret nu
Og jeg ved, at jeg ikke har slået min ryg. Jeg ved, at jeg ikke er faldet. Kan det mon tænkes, at der er noget helt andet galt? Eller kan det tænkes, at jeg bare har lavet en eller anden forkert bevægelse i søvne? Jeg drømmer meget og har fået at vide, at jeg sover meget uroligt. Er det måske et psykisk problem i virkeligheden? Jeg kan slet ikke forstå det. Men jeg kan mærke, at der skal gøre noget ved det. Hurtigst muligt. Jeg vil ikke leve med smerter.
