Teambuilding i Kbh

På fredag skal jeg til fest med firmaet, som jeg arbejder i. Vi har fået at vide, at vi skal møde op i afslappet tøj. Vi skal ikke følge den dresscode, som vi ellers har, da vi skal ud i naturen, og der er risiko for, at vores tøj bliver beskidt. Fornuftigt nok. Der er altid nogen, der får et glas rødvin ned over en hvid skjorte eller bluse til sådan nogle firmaarrangementer.

Teambuilding aktiviteter

Vi skal møde kl. 14, og vi vil blive udsat for forskellige teambuilding aktiviteter. Bl.a. noget med skattejagt og GPS. Aha, det lyder da spændende nok. Jeg har aldrig deltaget i et event, der også indeholdt teambuilding. Og hvis det bare er noget i retning af, hvad jeg forestiller mig, at teambuilding kan være, så er det godt, at de har skrevet, at jeg skal møde op i afslappet tøj. Ikke nogen høje hæle eller stramme skørter. Det bliver jeans og T-shirt. Og en kort jakke. Det kan blive lidt koldt. Jeg har set vejrudsigten. De lover blæst med nogle byger.

Jeg glæder mig faktisk til at prøve det. Jeg tænker, at hvis det bliver for anstrengende, så kan man da vel få lov til at sige fra. Forklare, at man ikke kan klare opgaven. Jeg håber virkeligt bare ikke, at der skal klatres for meget i høje træer eller på klatrevægge. Jeg er bange for at klatre. Som lille klatrede jeg nemlig op i et træ og faldt ned derfra. Jeg slog mig slemt, og min mor fik et chok. Den oplevelse har sat sig i mig lige siden dengang. Så ikke noget med at klatre. Men at gå igennem mudderpøle eller springe over rækværk det kan jeg sagtens være med til.

Det er i København

Af nysgerrighed har jeg været inde på nogle sites for at læse lidt mere om teambuilding, og hvad det kan. Jeg har hørt ordet i mange år. Første gang jeg hørte om det, blev det forklaret som en metode til at styrke sammenholdet på en arbejdsplads. Nu kan jeg så læse mig til, at der findes flere former for teambuilding i København. De sikkert ofte på noget bestemt. Fx at forbedre kommunikationen imellem grupper af medarbejdere på en arbejdsplads. Eller at få ledere til at blive bedre ledere i de daglige rutiner. Uanset hvad teambuilding sigter på, så synes jeg også at kunne læse, at det i bund og grund handler om at skabe et bedre forhold imellem medarbejdere – på tværs af arbejdsopgaver og position i de hierarkier, der kan eksistere på en arbejdsplads.

Måske vi skulle have lavet DISC?

Om det er ved at forbedre ledernes evner eller ved, at vi lærer at kommunikere bedre med hinanden. I sidste ende handler det om, at vi bliver bedre medarbejdere alle sammen og dermed, også mere effektive. Det handler om at skabe et godt arbejdsmiljø. For sig selv og de mennesker man arbejder sammen med.I den forbindelse bør vi nok overveje at få lavet DISC tests på alle?

Det er jo interessant, at vi skal mindes om det. Altså at vi skal kunne kommunikere godt. Det skulle man ellers tro, at vi allerede er gode til. Men vi kan vel altid blive bedre.

Teambuilding i Kbh
Scroll to top