Dette er en meget sørgelig situation, vi var havnet i. Min søn har været udsat for et overgreb fra 3 større drenge. Det skete nede ved stationen, hvor han var gået ned for at møde sin far, der kom ind med toget kl. 17:15. Vi bor ikke så langt derfra. Og han er vant til selv at gå derned, når han skal med toget ind til Fredericia, hvor han går i skole.
Grim oplevelse
Der skete det, at vores søn var gået lidt tidligt derned. Han kedede sig åbenbart og havde sat sig på en bænk for at iagttage mennesker, der kommer og går. Pludseligt kom der 3 store drenge hen og begyndte at drille ham. (Min dreng er lille af sin alder). De begyndte at skubbe og puffe til ham. Det endte med, at han slog ud efter én af drengene. Det skulle han ikke have gjort, fordi de rottede sig sammen imod ham, og slog ham alvorligt. Toget ankom, og min mand fandt min dreng med blodet strømmende ned over ansigtet. De kørte på skadestuen og fik min dreng undersøgt. Han var ilde tilredt. Efter at de fik lagt forbindinger på sårene – og gips på en brækket arm – holdt de ham til observation i et par døgn. Min mand anmeldte episoden til politiet, fordi han mente, at det var et voldsomt overgreb, drengene havde begået.
Hjem fra hospitalet
Efter et par dage på hospitalet kom min dreng hjem til os. Sårene heledes forholdsvist nemt. Men armen ville ligesom ikke hele, som den skulle. Vi fik den undersøgt, og det viste sig, at armen ikke var sat ordentligt sammen. Lægerne ville gerne operere. Og det gjorde de så. Der gik dog ikke ret lang tid, førend min søn kunne mærke, at der var noget helt galt med armen. Han fik voldsomme smerter. Tilbage til hospitalet og endnu flere billeder og undersøgelser viste, at den læge, som havde opereret armen, havde sat en skrue i en forkert knogle, som nu sad og skubbede på en nerve. Min mand blev splithamrende arrig. Og egentlig: Det gjorde jeg også.
Vi ringede til advokaten
Vi ringede efter vores advokat i Odense for at høre, om vi kunne få patienterstatning på vegne af vores dreng. Det er da helt utroligt. At han sådan skal lide med smerter, og ikke kunne følge med i skolen.
Vores advokat mente, at det kunne nok godt lade sig gøre. Men, og der var et stort men: Han havde simpelthen ikke tiden til at tage sig af sagen. Han ville spørge en af sine kollegaer, om han kunne hjælpe os i hans sted.
Vi spurgte naturligvis ind til, hvorfor han ikke har tid.
Han svarede, at det var, fordi han var blevet involveret i en del sager i Ungdomskriminalitetsnævnet – se her. Der kører tre sager om vold nede ved stationen, og han er beskikket til dem alle tre. Det tager al hans tid. Plus, han har også nogle strafferetssager.
Vi kunne jo godt regne ud, at vores advokat ikke kan tale vores sag, når han er blevet beskikket til de tre sager om vold nede ved stationen. Én af dem relaterer sikkert til den sag, som min mand havde anmeldt til politiet.